Opdateret: oktober 6, 2022

Hvor kan jeg købe aktier?

Du kan benytte dig af aktiehandel ved de fleste pengeinstitutter. Men den nemmeste og billigste måde er at bruge en internetmægler så som Nordnet og Saxoinvestor (Saxo Bank).

1: Undgå for høje kurtager

Hos en internetmægler kan du slipper billigere i kurtage og gebyrer, end hvis du benytter de fleste banker. Kurtagen er det beløb som du som kunde betaler, når du køber dine aktier. Derfor er det vigtigt at kurtagen er så lille som muligt, så du får det største mulige afkast.

Nordnets kurtage for begyndere (under 20 handler om måneden) er 0,1% men mindst 29kr. pr. handel for danske aktier.

Saxoinvestors kurtage starter fra 0,035 og kan variere meget afhængigt af aktien.

Kurtagen kan både være lavere og højere, afhængigt af om du køber aktier, obligationer, EFT’ere, futures, investeringsfonde og børsnoterede optioner.

2: Benyt dig af din aktiesparekonto

I Danmark har du mulighed for at oprette en aktiesparekonto i dit navn. Det er kun muligt at have 1 konto, og du kan ”kun” indskyde 103,500 kr. pr. 1. januar 2022.

Fordelen ved at benytte din aktiesparekonto er, at du kun beskattes af 17% af overskuddet årligt. Normalt skal du betale 27 % af de første 57.200 kr. og 42 % af resten.

3: Undersøg de aktier du gerne vil købe

Hvis du allerede har en klar idé om hvilke aktier du gerne vil købe, skal du bare gå ind på internetmægleren og lave dine handler. De 2 anbefalede mæglere, Nordnet og Saxoinvestor, har nogle ret overskuelige ”markedspladser”, så det er ret ligetil, at lave din handel.

4: Investeringsfonde er smarte til begyndere

Hvis du ikke har en klar idé om, hvilke aktier du gerne vil købe, kan du overveje at købe aktier i en investeringsfond. Fordelen ved at placere dine penge i en investeringsfond er, at investeringsfonden ”investerer pengene for dig”. Hvis du f.eks. køber 1 aktie i en investeringsfond, køber du en masse små procentdele af en lang række aktier. Dette giver en høj spredning og stor sikkerhed, end hvis du placerer dine penge i en enkelt virksomhed, som kan risikere at gå konkurs.

Du kan desuden se investeringsfondens historiske data, så du kan undersøge om investeringsfonden tidligere har skaffet resultater.

5: Overvej din ordretype

Når du har valgt den aktie du gerne vil købe, skal du overveje din ordretype/budstrategi. Når du trykker køb/sælg vil de fleste platforme give dig en række muligheder, der ikke giver meget mening uden kontekst. Derfor kan du se en begrebsliste nedenunder:

Spørg

For købere: Den pris, som sælgere er villige til at acceptere for aktien.

Bud

For sælgere: Den pris, som købere er villige til at betale for aktien.

Spredning

Forskellen mellem den højeste budpris og den laveste udbudskurs.

Markedsordre

En anmodning om at købe eller sælge en aktie NU til den bedst tilgængelige pris.

Begræns rækkefølge

En anmodning om kun at købe eller sælge en aktie til en bestemt pris eller bedre.

Stop (eller stop-loss) ordre

Når en aktie når en bestemt pris, “stopprisen” eller “stopniveauet”, udføres en markedsordre, og hele ordren udfyldes til den gældende pris.

Stop-limit ordre

Når stopprisen er nået, bliver handlen til en limitordre og er fyldt op til det punkt, hvor specificerede prisgrænser kan overholdes.

Du skal jo huske, at når du køber en aktie, vil du typisk købe denne aktie fra en anden person. Du går ikke bare ind i en butik og hiver et produkt ned fra hylden. Du er nødt til at vente at en person har et ønske om at sælge, til den pris, som du gerne vil købe. Hvis du ikke ønsker at bruge alt for meget tid på denne del, kan du altid bare vælge at købe dine aktier som ”Markedsordre”. Derved køber du hurtigt dine aktier, men til en lidt højere pris, end hvis du kunne løkkes med andre metoder.

Markedsordre er en helt fin metode, hvis du har tænkt dig at holde fast i dine aktier i en længere periode, men hvis du laver hurtigere, handler på daglig basis, kan de små prisforskellige gøre en stor forskel.

6: Vækstaktier og udbytteaktier

Som en lille bonus info, er det en god idé at kende forskel på en vækstaktier og udbytteaktier. En udbytteaktie er en aktie hvor du løbende får udbetalt nogle penge for at eje aktien. Dette kaldes også for dividend. Dette er en fin måde at få en løbende passiv indkomst ind på kontoen.

Når dividenden bliver udbetalt, får du et beløb tilbage på din konto ud fra hvor mange udbytteaktier du har/hvor stort et beløb du har investeret. Så hvis du har 100 aktier til 100kr. stykket, og du får udbetalt udnytte for 10% får du 1000kr. i udbytte (som du skal huske at betale SKAT af.). Samtidig med at du får udbetalt dine 10%. i udbytte, er ulempen ved denne type aktie, at aktiens værdi også falder med 10%. Derfor ville det i princippet være det samme, som hvis du solgte 10% af dine aktier. Derfor er anbefalingen at benytte dit udbytte til at geninvestere i den samme aktie.

En vækstaktie er en aktie, hvor du ikke løbende får udbytte. Derfor sker der heller ikke fald i værdien i forbindelse med udbytte-udbetalinger.

Skrevet af Alexander