Opdateret: maj 4, 2023

Hvilke ting skal du huske, når du holder en fest derhjemme?

Er du forberedt til din næste fest? Måske skal du snart holde en havefest, en fødselsdag eller bare have gæster til et mindre selskab. Når du går i gang med forberedelsen, vil du opdage, at huskelisten kan blive lang, og du kan have blinde vinkler. Undgå dem ved at læse med her.

Sørg for at kunne servicere dine gæster

Inden du begynder at invitere gæsterne, skal du vurdere, hvor mange du kan have i det lokale, du planlægger at holde festen i, og om du har udstyr nok i hjemmet til det antal gæster, du regner med at invitere. Hvis du ikke har bordplads eller service nok til alle gæster, kan det være smart at købe engangsservice eller festborde- og stole til din fest. Engangsservice kan også være smart at have i dit hjem, uanset om du holder fest eller ej, da det gør oprydningen og opvasken lettere.

Service kræver jo også, at du serverer mad til festen, og her bør du også tænke forud. Uanset størrelsen på gæstelisten, skal du overveje, om du skal lave mad til dine gæster eller få mad leveret. Det vigtige her er at have lagt en plan og sikre, at den kan føres ud i livet.

Skab en god stemning

Til din fest skal du også sikre en festlig stemning. Hvis der skal være musik, bør du have et anlæg, der kan spille højt nok til at alle kan høre musikken. Det kan også være, at musikken bare skal spille i baggrunden, mens I spiller brætspil eller kortspil. Hvis du derimod holder festen udenfor, kan du også have havespil til festen. Det kunne for eksempel være kongespil, hvor alle kan være med. 

Sidst men ikke mindst skaber du også en god stemning ved at invitere nogle mennesker, der har det godt sammen, og hvis folk ikke rigtig kender hinanden, kan du eventuelt arrangere en leg, hvor alle kan lære hinanden lidt bedre at kende.

Når gæsterne er taget hjem

Sidst men ikke mindst bør du også huske affaldssække og rengøringsudstyr til dagen efter, når gæsterne er taget hjem. Fester kan efterlade et stort rod, som du måske ender med at stå med helt selv. Gør derfor rengøringen let for dig, og sørg for at kunne samle alt affald på én gang, så du hurtig kan gøre rent efter festen.

Forhåbentlig er du nu blevet klogere på, hvordan du kan holde en vellykket fest. 

Skrevet af Alexander