I en tid hvor flere og flere af samfundets funktioner bliver digitale, er der sket en stigning i antallet af tyveri og misbrug af almindelige danskeres personlige informationer. Det er især kort- og bankoplysninger, som er interessante for svindlere. Med disse informationer kan de have held til at optage lån i offerets navn, tømme vedkommendes bankkonto og opsparing eller de kan endda sælge informationerne videre til andre svindlere. Stigningen i cyber kriminalitet, har skabt en øget forespørgsel på sikkerhed omkring vores brug af kreditkort og debitkort. En kreditsperre (også kaldet en kreditadvarsel) er en af de løsninger man kan benytte sig af, for at beskytte ens økonomi og identitet. Men hvad er en kreditspærre og hvordan fungerer det i praksis? Og hvilke andre sikkerhedstiltag, er vigtige at kende til, så man kan beskytte sin personlige oplysninger på den bedste måde? Få svaret herunder.
Hvad er en kreditspærre?
I tilfælde af misbrug af identitet og personlige oplysninger til økonomisk svindel, så opdager de fleste ofre det desværre først efter skaden er sket. En kreditspærre er en metode der er udviklet til at forebygge denne type svindel. Det er en form for sikkerhedsforanstaltning, som forhindrer bankerne og andre lånevirksomheder, at foretage et kredittjek, uden man har givet sit specifikke samtykke til det. Det vil med andre ord sige, at hvis en svindler forsøger at optage et lån i ens navn, så vil systemet afvise det kredittjek, som låneudbyderen fortager. Dette vil ikke blot stoppe forsøget på svindel, men også gøre opmærksom på samme.
En kreditspærre fungerer som en form for lås på ens oplysninger, ment på den måde, at der ikke kan foretages et kredittjek, uden at man selv har godkendt det. Når spærren er aktiveret, så det vil altså være umuligt at få kredit eller optage lån, hvis man ikke er den person tilknyttet til oplysningerne. Kreditspærren kan man selv aktivere ved at logge ind på borger.dk og indsætte markeringen, der angiver en ens CPR-nummer har en kreditadvarsel. Hvis man vil fjerne kreditadvarslen, så kan man også selv gøre det, på samme hjemmeside.
Har man mistanke om, at nogen forsøger eller har til sinde at forsøge, at optage lån eller få kredit i ens navn, så bør man med det samme gå ind og markere sit CPR-nummer. Det vil nemlig give banker og lånevirksomheder besked om, at de skal være særligt opmærksomme og dermed være i stand til at afværge, at der bliver optage store lån eller kreditter i ens navn. Der kan også være andre formål med at benytte en kreditspærre. Det kan for eksempel være i forbindelse med, at man på samme tid har oprettet sig selv i ROFUS, som er Spillemyndighedens eget register, over dem, som frivilligt har udelukket sig selv fra spil.
Kan alle aktivere en kreditspærre?
Ja, alle danske borgere over 15 år, kan aktivere en kreditadvarsel på deres personnummer. Selvom personer under 18 år ikke er myndige, så er der stadig måder hvorpå svindlere kan misbruge deres oplysninger til egen vinding.
Skal der være forsøgt svindel først?
Nej, det er ikke nødvendigt at vente indtil nogen forsøger at svindle. Man kan sagtens markere sit CPR-nummer og lade den stå, så den altid er aktiveret. Hvis man selv skal låne penge, skal man blot identificere sig selv eller deaktivere kreditspærren.
Koster det noget at aktivere en kreditspærre?
Nej, det koster ikke noget at aktivere en kreditspærre. Det er en rettighed og mulighed, alle over 15 år kan gøre brug af, for at forhindre et muligt identitetstyveri eller andet forsøg på at stjæle personlige oplysninger.
Hvem er de typiske ofre for svindel?
Et enkelt uovervejet klik eller en troværdig stemme i røret – det kræver kun ét øjebliks uopmærksomhed og så kan man være ved at blive svindlet. Hvis man taler om ofrene for denne type svindel, så vil mange sikker tænke på ældre mennesker, der ikke ved så meget om internet og computere, men et veludført svindelnummer kan overrumple os alle. At det mest er ældre mennesker, der bliver udsat for svindel, er dog rigtigt nok. Dette skyldes, at svindlere og scammere ser dem som lette ofre, der let kan overbevises om at udlevere deres oplysninger. Men i takt med teknologiens udvikling, kan vi alle sammen blive ofre.
Det store antal ældre mennesker, der fylder statistikkerne, skal altså ses i lyset af, at de oftest er dem, som svindlerne går efter – ikke fordi, at de mere udsat en andre. Teknologien har nemlig været med til at gøre, at det kan være utroligt svært at gennemskue en email afsender eller en der ringer. Ved hjælp af spoofing, er det nemlig blevet meget lettere, at efterligne en afsender af en email eller et telefonopkald. Det betyder, at selv dem, der arbejder med internet og computere, kan blive snydt, hvis de blot er uopmærksomme et kort øjeblik. Derfor er det vigtigt, at man tager sine forbehold og tager sikkerheden alvorligt.
Sådan vil svindlerne oftest prøve
En ting, er der med til at gøre, at mange hurtigt opdager der er tale om svindel, er at svindlere og scammere, benytter sig af de samme metoder, om og om igen. Selvom de er blevet bedre og flere falder i, så ser man ikke den store fornyelse – heldigvis. Det betyder med andre ord, at man oftest vil opleve at få en email fra sin bank eller offentlig myndighed, som f.eks. MitID, hvor der bliver skrevet, at ens kodeord er blevet kompromitteret eller at der er fortaget en mistænkelig transaktion, på ens bankkonto. Her efter vil man blive bedt om at klikke på et link, for at komme ind på en side, hvor man kan opdatere sine oplysninger.
Man opdaterer bare ikke sine oplysninger. I stedet taster man sine oplysninger ind, i tro om at man har ændret sit kodeord og dermed forhindret forsøget på at stjæle ens oplysninger, som svindlere så kan se på sin skærm og bruge til at logge ind på den pågældende konto eller profil. Med brugernavn og adgangskode, kan vedkommende logge ind og forsøge at ændre adgangen og misbruge oplysningerne til forskellige former for økonomisk kriminalitet. Her understreges vigtigheden af at benytte sig af to-faktor-godkendelse, hvis muligt. Det vil nemlig være dét ekstra værn, der gør, at svindleren ikke får held med at logge sig ind.
Hvilke foranstaltninger kan man tage?
Når det kommer til online sikkerhed, så er et af de første steder man bør starte, med sin adgangskoder til forskellige tjenester, offentligt som private. Her er det vigtigt, at man vælger en stærk adgangskode, gerne bestående af både store og små bogstaver, tal og symboler. Men når det kommer til netop denne form for svindel, hvor scammere forsøger at lokke ens personlige oplysninger ud af en, enten ved at få en til at klikke på et link der ser offcielt ud eller ved at ringe en op, så er det ens sunde fornuft og ikke mindst ens mavefornemmelse, der gælder. Man er simpelthen nødt til at være skarp og fokuseret på alle tidspunkter.
Det kan være at gennemskue om der virkelig er tale om en email fra banken eller om man bliver forsøgt svindligt. Svindlerne er nemlig blevet utroligt gode til at efterligne alt lige fra tone of voice, fonte og farver, og til at få det til at se ud som om, at det rent faktisk ER banken, der har afsendt e-mailen. Af samme årsag, så må dem, der anser sig selv for vante brugere og måske endda superbrugere, af computere og internet, overveje om de gør nok, for at sikre sig mod et svindelnummer. Det kan være en dyr fornøjelse, at tage for let på det. Men hvad kan man så helt konkret gøre, andet end at være på vagt og tænke sig godt om?
Udover sin adgangskode, så bør man også altid benytte sig af to-faktor-godkendelse, de steder der tillader det. Det er et effektivt tiltag, der gør, at man vil blive mødt af en besked om en ekstra kode, man typisk får i en app, man skal indtaste for endeligt at kunne logge ind. Hvis folk prøver at få tilsendt en adgangskode eller taster forkert i to-faktor-delen, kan man sætte det sådan op, at man vil modtage en besked i sådan et tilfælde, så man kan reagere hurtigt. Det er også vigtigt, at man løbende opdaterer sin adgangskode, for at beskytte sig selv i mod et eventuelt datalæk, hvor brugernavn og adgangskode havner på det mørke net.