De stigende energipriser, har gjort, at mange danske husstande kæmper med højere energiregninger, hvilket har ledt til, at flere og flere har valgt at skifte fra deres olie- eller gasfyr til varmepumper, for at holde omkostningerne nede. Men en varmepumpe er ikke billig og det er derfor langtfra alle, der har den slags penge til rådighed. For dem er det et spørgsmål om at spare penge, men for at spare penge, må de bruge penge. Her kan et lån være den bedste løsning, men hvilke muligheder har man egentlig og skal man betale det hele selv? Alt dette kan du finde svar på i denne artikel, hvor vi ser nærmere på hvordan man finder et lån med en lav rente, der kan hjælpe en til at kunne nedbringe ens udgifter til opvarming. Du kan også gå til billigeforbrukslån.no/lån-til-varmepumpe, for at læse mere.
Hvilke fordele giver det at skifte til en varmepumpe?
Varmepumper har ændret måden danske familier varmer deres hjem op på. Teknologien er ikke længere forbeholdt de få, men er blevet et opnåeligt alternativ for almindelige husejere. Pengepungen mærker forskellen hurtigt. Husstande der er skiftet fra oliefyr har oplevet besparelser på 20.000 kroner årligt.
Selv med højere elpriser end tidligere giver det stadig mening økonomisk. Boligen bliver mere behagelig at bo i, da varmen fordeler sig jævnt ud i alle rum, uden de store temperatursvingninger, som man kender fra andre varmesystemer.
En anden fordel ved varmepumper, er deres alsidighed. Om vinteren varmer de boligen op og om sommeren, kan samme anlæg køle boligen ned. Miljøet får også gavn af skiftet. Udledningen af CO2 falder markant, særligt som el-nettet bliver grønnere. For mange husstande vejer dette argument tungt i deres beslutning.
Boligen bliver mere attraktiv, hvis man går med tanker om at sælge den. Købere spørger oftere til energiforhold nu end tidligere, og et godt energimærke kan påvirke salgsprisen på en utrolig positiv måde
Det betyder dog ikke, at der ikke følger nogle ulemper med. De opvejes dog at fordelene, men skal alligevel nævnes. Først og fremmest kan det være en stor udgift at komme i gang. Udover at skulle købe en varmepumpe, skal man også betale for installationen.
En varmepumpe bruger også strøm, hvilket er med til at forøge ens elregning, men det betyder også, at hvis strømmen ryger, så ryger varmen også, hvilket ikke er fordelagtigt om vinteren. I det store hele er det det dog en økonomisk fordel for de fleste, og derfor værd at overveje.
Du skal faktisk ikke betale det hele selv
En anden fordel ved at skifte til en varmepumpe, udover det vi har nævnt ovenfor, er, at selvom det nok er en stor udgift at skifte og at man muligvis bliver nødt til at låne penge for at gøre det, så skal man faktisk ikke betale det fulde beløb selv. På samme måde som med elbiler, så kan man faktisk få tilskud til køb af varmepumpe. Der er dog forskel på hvor stort et tilskud man kan få, alt efter hvilken type varmepumpe man ønsker at have til sin bolig.
Der findes nemlig et par forskellige typer af varmepumper, der kommer med hver sit tilskud. Hvis man ønsker at købe en såkaldt luft til vand-varmepumpe, vil man kunne få et tilskud på 17.000 kroner, men hvis man er mere tiltrukket af ideen om jordvarme og ønsker en såkaldt væske til vand-varmepumpe, så kan man få 27.000 kroner i tilskud.
Det kræver dog at man ejer sin bolig og skifter et gas- olie- eller pillefyr ud med varmepumpen. Der er også et krav om, at installationen skal fortages af en autoriseret og VE-godkendt installatør. For at få tilskuddet, skal man indsende ansøgningen, inden man indgår en aftale med installatøren.
Sådan kan du finansiere resten af udgiften
Selvom købet af en varmepumpe kan være med til at banke udgifterne til varme ned, så er det stadig en stor investering, som ikke alle har mulighed for at foretage. Derfor er det oplagt at overveje at låne pengen i banken, selvom det dog ikke er den eneste mulighed man har.
Inden man hiver fat i sin bankrådgiver, er det en god idé at sætte sig ned og overveje, om der findes andre muligheder, der ikke indebærer, at man skal betale dyre renter på et lån. Nogle har mulighed for at låne enten hele beløbet eller noget af beløbet af en god ven eller et familiemedlem, men det er langt fra alle der er i den position, og derfor må optage et lån.
Hvis man ikke har personer i sit netværk, som er i en økonomisk position, der gør dem i stand til at hjælpe, så har man faktisk en tredje mulighed. Hvis man ønsker at skifte sit gamle og dyre fyr ud med en varmepumpe, men ikke ønsker at eje varmepumpen, så er det faktisk muligt at lease den.
Det fungerer stort set på samme måde som med leasing af biler. Man lægger en udbetaling og betaler et fast beløb hver måned, og så inkluderer aftalen også service og vedligeholdelse af varmepumpen. Dette kan være en god metode, da de ikke blot gør varmepumpen økonomisk tilgængelig, men også billigere at vedligeholde.
Det bedste lån til køb af varmepumpe
Fordelen ved et lån er selvsagt, at man ikke skal lægge en masse penge på bordet selv, men i stedet betaler et fastsat beløb hver måned. Man kan derfor argumentere for, at man køber en varmepumpe på afbetaling. Det er som udgangspunkt ikke smart, at købe ting på afbetaling eller optage lån, medmindre der er tale om et reelt behov.
Hvis man står med en massiv varmeregning hver måned, fordi man har et forældet gas- eller oliefyr, er det svært at argumentere imod ideen om at optage et lån, da det i sidste ende vil stille en i en mere stabil økonomisk situation, på grund af de reducerede udgifter til at opvarme ens bolig.
Men hvis man er nødsaget til at låne, så kræver det også at man finder det mest fordelagtige lån. Herunder kan du se nogle af de mest benyttede lånetyper, til købet af en varmepumpe.
Energilån
De fleste banker tilbyder såkaldte energilån, som er en lånetype, der er beregnet til forbedring af ens udgifter til forbrug, herunder varme. Fordelene ved dette lån, er, at det er skræddersyet til formålet og ofte har en lavere rente og bedre vilkår, end andre lånetyper.
Forbrugslån
Et andet lån, som man kan bruge til at finansiere købet af en varmepumpe, er et almindeligt forbrugslån. Fordelen ved dette lån, er, at det har en forholdsvis høj låneramme og at det ikke er bundet til noget bestemt formål. Ulempen, er at det kommer med en højere rente.
Tag en snak med din bank
Når det kommer til at optage lån, så har man en del muligheder på nutidens lånemarked, men inden man begynder at undersøge de mange forskellige muligheder, er det altid en god idé at række ud til sin egen bank først. De har nemlig et indgående kendskab til ens økonomi, hvilket er en fordel, både i forhold til at blive godkendt til lånet, men også i forhold til det, at de kan se, at en varmepumpe vil være et stort skridt på vejen til en bedre økonomi.